Google har været ude med riven efter utallige websites med deres Panda-opdateringerne. Panda-opdateringerne har til formål at fjerne tynde resultater fra søgemaskinerne – små sider med lidt tekst, få indekserede sider, tomme sider, sider med duplicate content og så fremdeles. Dårlige og tynde resultater.
Løsningen til dette virker umiddelbart simpel: Har man nok unik tekst og ingen sider med lidt eller ingen tekst, bliver man ikke ramt af Panda-opdateringen. Men så nemt er det ikke nødvendigvis.
Googles leder af anti-spam teamet, den meget offentlige Matt Cutts, har nemlig været ude at fortælle, hvordan det ikke nødvendigvis er nok at omskrive duplicate content til reelt indhold – det sal også være godt indhold, der rent faktisk hjælper brugerne[1].
God, unik tekst
Løsningen er sådan set den samme denne udtalelse til trods – det kræver blot mere af websiteejeren.
God og unik tekst er forudsætningen for i fremtiden at ranke på Googles søgemaskine. Man skal hjælpe brugeren videre, og det skal ske ved at lave indhold, der besvarer brugerens spørgsmål og leder denne videre.
Unik tekst i sig selv er derfor ikke nok, hvis man spørger Matt Cutts. Man skal også bruge tid og ressourcer på enten selv at skrive godt indhold, der er brugbart for brugeren, eller hyre en tekstforfatter, der kan hjælpe en med dette. Alt andet betyder nemlig, at Google devaluerer ens indhold og putter ens konkurrenter op foran en.
Men er det sandt?
Google er ad flere omgange blevet beskyldt for at være lige lovligt strikse i deres udmeldinger – og at deres praksis i søgemaskinerne ikke følger, hvad de siger offentligt. Hvad Google og Matt Cutts siger omkring tekst og omskrivning fra duplicate content til unikt indhold, kan meget vel være endnu et eksempel på dette.
Intentionerne er gode – at de vil skabe det bedste resultat for brugeren. Men snakker man søgemaskineoptimering isoleret set passer Googles udmeldinger ikke altid.
I praksis er vores erfaringer her på siden, at man ikke bliver straffet af panda, hvis blot man sørger for, at ens tekst er unik. Det forudsætter dog også at teksten er skrevet fra bunden og ikke er blevet spundet eller endnu værre kopieret.
Unik, velskreven tekst er, uanset om den er skrevet af en ekspert inden for feltet eller en, der har en gode vilje med sig, typisk et godt resultat for brugeren og Google er ikke i stand til semantisk at afgøre, hvilken af to tekster, der er bedst i alle tilfælde. Derfor medtager de også andre parametre som links og brugeradfærd.
Omskreven tekst, der tidligere har været duplicate content og som nu giver den grundlæggende samme information, men omskrevet, vil altså i praksis få en ud af Pandaens kløer, hvis også resten af forudsætningerne for en sådan ”flugt” er til stede.
Men dertil skal det dog siges, at godt indhold altid trumfes af fænomenalt indhold skrevet af sande eksperter på området på langt sigt, og at man med en sådan investering er så godt som sikker på tjene ens penge ind igen. Før eller siden.
Omskrivning vil langt hen ad vejen være nok til at komme ud af pandens kløer – men der er en grund til, at man er fanget af kløerne til at starte med. Vil man være med i toppen i fremtiden kræver det derfor revurdering af ens strategi.