Tendensen er klar i Googles seneste Panda-opdateringer: Hvis du har et stort og tungt site – forstået som antallet af unikke tekster på dit domæne – vil dette også hjælpe dig i de kommende opdateringer. Kan brugeren få svar på dit domæne på alle spørgsmål relateret til et emne, er din side automatisk en bedre ressource for alle søgninger i denne niche.
Det kan du som websiteejer udnytte. Både, hvis du sidder med en webshop, hvis du sidder med et affiliate-site og hvis du sidder med et website, hvor du tilbyder dine konsulentydelser.
Lav en komplet ressource
Hvis du er den af dine konkurrenter i nichen, der har det største antal af de bedste tekster, opnår du flere fordele.
Delvist fordi du et stort site og oplever en selvforstærkende effekt – fordi at du har så mange sider af høj kvalitet, vil dit site automatisk være mere værd for så vidt angår alle dine undersiders enkelte værdi i søgemaskinerne.
Du får også flere indgange i søgemaskinerne, dine besøgende kan finde dig på. Des flere nøgleord, søgeord eller keywords om man vil, du dækker i din niche, des flere indgange kan dine potentielle kunder også finde dig på.
At have meget godt indhold kaldes også undertiden content marketing.
Skriv gode og unikke tekster
Måden at udnytte, at store sites automatisk er gode sites i en post-Panda verden er ved at skrive godt indhold – og rigtigt meget af det.
Hvis du arbejder inden for en svær niche, kan du være nødt til at skrive din tekst selv – simpelthen fordi en tekstforfatter ikke har mulighed for at få din viden på rimelig tid. De færreste er særligt glade for at skrive selv, men tænk på alle de indgange, du skaber for dine kunder og de penge, du kommer til at tjene på det.
Hvis du arbejder inden for en mere almindelig niche, har du gode muligheder for at outsource tekstforfatningen til fx studerende og unge. Du kan på en portal som Amino.dk eller Cloudwriter.dk finde en billig tekstforfatter til at dække dine behov for tekst.
Hvad Panda gjorde for tekst
Panda er et filter, Google med jævne mellemrum trækker gennem deres søgeresultater. Filteret bliver opdateret fra gang til gang, men har altid samme formål: At slippe af med tynde og dårlige ressourcer i søgeresultaterne.
Det betyder, at du kan risikere at få dit site devalueret, hvis der er meget få indekserede sider – et en-sides domæne står langt svagere i kampen mod et større domæne end tidligere alene fordi det er så småt. Også selvom teksten isoleret set måske er bedre og længere på det lille domæne.
Googles tanke er, at et enkelt site med blot få indekserede sider umuligt kan være den bedste ressource for den besøgende – et stort site skal i hvert fald ikke bruge særlig meget krudt på søgeordet for at komme højere op i søgeresultaterne.
Det kan du tage som en udfordring – eller som en fantastisk mulighed for at komme forbi dine konkurrenter ved at investere stort i godt indhold til dit website allerede nu. De timer, eller de penge, du skal lægge for at få teksten på dit site nu kommer igen mange gange, når sitet begynder at slå konkurrenterne af banen i søgemaskinerne.
Panda er en relativt simpel opdatering i den forstand, at godt indhold i store mængder belønnes – og alt andet kan blive devalueret.